Vagusstimulator

Nervus vagus er en af hjernens 12 nerver. Den består for 80% vedkommende af nervetråde til en lang række centre i hjernen. De resterende 20% nervetråde sender impulser ud til stemmelæberne, spiserøret, mave-tarmkanalen, og andre organer i brysthulen og maven.

Ved experimentelle undersøgelser har man fundet ud af, at stimulering af denne nerve kan standse epileptiske anfald. De første undersøgelser på personer blev udført i 1988 i USA. Personerne led af medikamentelt resistent epilepsi, som ikke var tilgængelig for almindelig epilepsioperation.

Siden er der udført en række behandlinger på over 10.000 personer, og der kommer hver måned 350 personer til. Undersøgelserne har vist, at ca. 30-50% af personerne får en halvering af deres anfald ved denne behandling. Det vil sige, at virkningen er næsten lige så god som virkningen af de mest effektive medikamenter mod epilepsi. Enkelte personer bliver anfaldsfrie.

De personer, der oplever en vis reduktion i anfaldshyppigheden, vil ofte opleve en fortsat bedring i løbet af de følgende 1½ år.

Behandlingen har virkning på partielle anfald med eller uden krampeanfald. Der er også påvist virkning på sekundært generaliserede anfald som anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, ligesom personer med idiopatisk generaliseret epilepsi synes at have nogen glæde af behandlingen.

Bivirkningerne er hæshed og en stikken og prikken i nakken, så længe stimuleringen står på. Der er også rapporteret smerter i halsen og åndedrætsbesvær. Alt i alt er bivirkningerne lette og de fleste personer har ønsket at fortsætte med behandlingen.

Metoden består i, at en stimulator ligesom en hjerte-pacemaker indopereres under huden under venstre nøgleben. En ledning føres op til nerven på halsen. Hele operationen foregår således uden for kraniet.

Stimulatoren sender sædvanligvis en række impulser i 30 sekunder, hvert 5. minut. Så længe stimuleringen foregår, kan stemmen blive dyb og hæs.

Hvis personen har en aura, et simpelt partielt anfald, som et varsel før et krampeanfald eller før et komplekst partielt anfald, kan han føre en lille magnet hen over stimulatoren, hvorved den aktiveres og sender en serie impulser. Dette kan i mange tilfælde afbryde det epileptiske anfald. Den lille magnet kan fastgøres på håndledet som et armbåndsur, således at den sidder parat ved eventuelle anfald.

Hvis personen ikke selv kan reagere på varslerne, kan andre føre magneten hen over stimulatoren, når de ser et anfald starte.

Behandling med vagusstimulator kan tilbydes til personer, der har medikamentelt resistent epilepsi, der ikke kan behandles med almindelig epilepsikirurgi. Apparaturet koster ca. 70.000 kr, som dækkes af det offentlige. Man skal fortsat gå til kontrol, dels af medicinen, man fortsat får, dels af stimulatoren, som kan justeres ind efter anfaldshyppigheden. Med 7-10 års mellemrum skal batterierne skiftes, hvilket sker ved en lille operation.