Hvornår skal man tænke på operation hos børn?

Hvis man overvejer epilepsioperation på et barn, skal man anbefale forældrene at indhente så megen information som muligt, især fra en erfaren epilepsilæge, men også fra forældre til børn, der har fået foretaget en operation for epilepsi. Det kan godt være en god investering at familien tager en sommerferietur til et af de kendte epilepsicentre ude i verden og får en "second opinion" dér. Man kan altid få navn og adresse oplyst af sin epilepsilæge.

Det kan også være en god idé at patienten eller familien taler med forældre til et barn, som har gennemgået en operation med godt resultat og med forældre til et barn, hvor resultatet var dårligt. Der er næsten altid forældre, der er villige til at fortælle om deres erfaringer.

Man kan få navn og adresse fra en epilepsilæge på begge typer. Det hjælper ofte at få informationer om, hvordan andre har stillet sig til usikkerheden før en operation, og hvordan de har grebet forløbet an efter operationen.

Det kan være en god idé, at tage barnet med på råd, hvis det er stort nok til at forstå konsekvenserne, ligesom det kan være sundt at diskutere problemerne med sine nærmeste.

En af de største fejltagelser, patienten og familien kan komme ud for, er at tro, at epilepsikirurgi er løsningen på alle deres problemer. Det højeste man kan håbe på, er at barnet bliver fri for sine anfald, eller at anfaldene nu kan kontrolleres med medicin.

Den kirurgiske behandling kan ikke fjerne de psykiske belastninger, som forældrene og barnet har været ude for.
En operation er det første valg, når anfaldene skyldes en tumor eller et hovedtraume, som kan behandles kirurgisk.

Operation bør også overvejes, når et barn fortsætter med at have hyppige og svære anfald eller uacceptable bivirkninger et år efter man har begyndt medikamentel behandling.

Kirurgisk behandling er især en mulighed, hvis undersøgelserne har vist, at anfaldene begynder i et afgrænset område af hjernen, i et fokus.
Hvis undersøgelserne viser, at dette område ikke styrer livsvigtige funktioner, som f.eks. talen eller hukommelsen, kan en fjernelse af dette område være helbredende af epilepsien.

En anden type operation kan foretages hvis barnets anfald starter i et område og så spreder sig hurtigt til hele hjernen. Disse anfald kan vise sig ved farlige fald med svære traumer. Anfaldene kan reduceres i sværhedsgrad og hyppighed ved at gennemskære en del af hjernebjælken (corpus callosum).

En sådan operation hindrer anfaldene i at sprede sig til hele hjernen, og kan eventuelt gøre, at anfaldene kan kontrolleres med medicin.
Hvert barn må vurderes individuelt for den mulige gavn af en operation. Når al information er på bordet, er det op til familien at afgøre, om man skal gå videre med en operation.

Man skal aldrig fare hovedkulds til en operation. På den anden side skal man heller ikke udskyde en kirurgisk behandling for længe. Hvis et barn har pådraget sig læsioner ved anfald med fald eller ellers er i fare for at pådrage sig fysiske eller psykiske skader af epilepsien, bør kirurgisk behandling alvorligt overvejes og hurtigt gennemføres, hvis epilepsilægerne finder, den er indiceret, og familien ønsker den.

En epilepsioperation varer gerne flere timer. Efter operationen har barnet ofte opsvulmning af ansigtet og eventuelt misfarvninger efter hudblødninger. Det vil være meget træt i flere dage. Hospitalsopholdet varer ca. 1 uge, afhængigt af typen af operation.

Genoptræningen starter under indlæggelsen og fortsætter ambulant.
Efter en operation for tindingelapsepilepsi tager det gerne et par uger at komme sig. Barnet kan have hovedpine og være sløvt.

Efter en gennemskæring af hjernebjælken tager det ofte fra 6 uger til 6 måneder før barnet er kommet sig helt. I den tid kan barnet være sløvt, irritabelt og fummelfingret ligesom gangen kan være usikker.