Kirurgiske fejltagelser og deres årsager

I de fleste tilfælde, hvor man ikke får kontrol med anfaldene ved operation, vil anfaldene vise sig inden for det første år efter operationen. Ofte kommer de allerede inden for de første uger eller måneder efter operationen.

Hvis en opereret person er anfaldsfri i det første år efter operationen, er der ca. 80% chance for, at han også er anfaldsfri efter 5 år, og ca. 60% chance for, at han også er anfaldsfri efter 10 år.

Der er mange årsager til, at en operation ikke altid er en succes.
Det er helt usædvanligt, at et ar efter operationen giver anledning til en ny epilepsi. Der er imidlertid en tendens til at udvikle epilepsi hos disse personer, hvad enten deres epilepsi er medfødt eller erhvervet. Derfor har denne gruppe personer en større tendens til at få tilbagefald eller at udvikle epileptogene områder andre steder i hjernen.

En tilfredsstillende operation med fjernelse af en epileptogen region kan udvikle sig til en fiasko, hvis et andet område som f.ex. den modsatte tindingelap begynder at udvikle anfald. Dette kan være årsagen til tilbagefald, der ses efter mange års anfaldsfrihed.

Hvis man ikke har lokaliseret det epileptogene område godt nok under undersøgelserne før operationen, kan man komme ud for at operere på et forkert sted, hvilket naturligvis kan være årsag til et dårligt resultat.

Hvis en operation ikke hjælper, må personen genundersøges med henblik på en mulig ny operation. Ikke sjældent drejer det sig om en mere udbredt misdannelse, enten på den samme eller på den modsatte side.
Hvis det drejer sig om en svulst, vil anfaldene ofte starte 6 måneder før svulsten viser sig igen på scanningen.

Neuropsykologiske og neurologiske følgevirkninger

Ved operationer på hippocampus og ydersiden af tindingelappen ville man forvente mulige skader på synsfeltet, svækket hukommelse og taleforstyrrelser.

En person, der gennemgår en forreste tindingelapsfjernelse får sædvanligvis et synsfeltsudfald i et kvadrant opad til til siden i luften på den modsatte side af operationen.

Synsfeltsudfaldet kan blive mere halvsidigt, hvis operationen går længere bagud end normalt. Det sker imidlertid meget sjældent. Taleforstyrrelse er yderst sjælden og sædvanligvis forbigående.

Det er velkendt, at anfaldsaktivitet og mange antiepileptika undertrykker højere psykiske funktioner. Man ser således ofte, at disse funktioner bedres efter epilepsi-kirurgi. Bedringen er forårsaget af, at man fjerner epileptiske forstyrrelser, og at den trættende virkning af medikamenterne fjernes, hvis den medicinske behandling ophører. Man kan således se IQ stige efter en operation ligesom indlæringsevnen kan bedres.

Generelle kirurgiske komplikationer

Der er visse komplikationer, som kan ses ved alle operationer inden for kraniet. De generelle komplikationer, der er sjældne, omfatter akutte blødninger efter operationen, læsion p.g.a. for kraftigt træk på vævene, sårinfektioner, overfølsomhed over for narkosemidler eller andre medikamenter, dyb venebetændelse, blærebetændelse p.g.a. indlagt kateter, og lungebetændelse. Værst er naturligvis død pga. det kirurgiske indgreb. Død optræder hos ca. 8 promille.

Forbigående udfald

Der kan ses forbigående lammelse af en arm eller et ben muligvis p.g.a. væskeophobning i hjernen, eller forbigående forstyrrelse af blodgennemstrømningen. Man kan også se påvirket hukommelse, reduceret spontan-tale, eller svigtende hukommelse over for navne og ord.

Hvis kirurgen har rørt ved 3. eller 4. hjernenerve, kan man se forbigående dobbeltsyn, hængende øjenlåg og udvidet pupil. Disse forandringer forsvinder i løbet af nogle dage, men kan holde sig i uger.

Varige udfald

Yderst sjældent kan man se en halvsidig lammelse, der gerne skyldes et for voldsomt træk på væv eller pulsårer, som kan resultere i en mindre blodprop.
I almindelighed vil en lammelse være forbigående.