|
|
|
Hvor foregår undersøgelserne
med henblik på epilepsikirurgi?
Undersøgelser med henblik på
epilepsioperation foregår på neurologisk afdeling, Rigshospitalet,
Århus Kommunehospital og til dels på Kolonien Filadelfia.
De egentlige epilepsioperationer på tindingelappen foretages kun
på Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling. Hvis der er tvivl
om siden eller den nøjere lokalisation i tindingelappen eller
det drejer sig om et fokus uden for tindingelappen sender Rigshospitalet
patienten videre til et center i udlandet, da Sundhedsstyrelsen har
besluttet, at danske neurokirurger kun kan operere epilepsi i tindingelappen.
Indsættelse af en vagusstimulator,
som er en ganske enkel operation, kan, efter Sundhedsstyrelsens bestemmelse,
kun foretages på neurokirurgisk afdeling, Rigshospitalet og Århus
Kommunehospital, hvor patienterne også kan kontrolleres.
|